Links

Til venstre. Ribe Domkirke. I midten. Trapperum på herregården Trudsholm. Til højre. Vester Vedsted kirke under restaurering. Foto. Ebbe Hædersdal 1982.

PROGRAM FOR DEN NORDISKE KONFERENCE »BYGNINGSARKÆOLOGIEN FØR I TIDEN, I NUTIDEN OG I FREMTIDEN«. Fredag d. 13.4.2007 formiddag.

Kl. 9.00 Ankomst: Check-in, udlevering af program, navneskilt.

Kl. 9.30 Professor Gregers Algreen-Ussing, Institut I, Kunstakademiets Arkitektskole, Danmark

Åbning af konferencen. Bygningsarkæologi – erindringsrum eller erfaringsrum.

Kl. 9.40 Ebbe Hædersdal, bygningsarkæolog, tekn. dr., Danmark

Velkomst. Bygningsakæologien før i tiden, i nutiden og i fremtiden.

Kl. 10.00 Stefán Örn Stefánsson, Arkitekt med egen praksis (sammen med arkitekt Grétar Markússon), Island

De såkaldte "Indretninger".

Uddrag af Lievogs kort af  Reykjavik 1787.

Emnet er bygningsarkæologi og restaurering i forbindelse med tilbygninger omkring de træhuse, der står tilbage af de såkaldte "Indretninger", en industrivirksomhed bygget op af et islandsk selskab med støtte fra den danske regering omkring midten af det 18. århundrede. Selskabet blev nedlagt

før århundredets afslutning men bidrog væsentligt til ophavet og opbygningen af købstaden Reykjavik.

Simun V. Arge, middelalderarkæolog, Føroya Fornminnissavn (Nationalmuseum), Færøerne

De middelalderlige anlæg på bispesædet i Kirkjubøur – et potentiale for bygningsarkæologiske undersøgelser.

Færøernes middelalderlige bispesæde udgør noget ganske særligt, hvad færøsk bygningskultur angår. Her fandtes i middelalderen et bispegårdsanlæg samt tre kirker, der alle var konstruerede med mure, opmuret med kalkmørtel. Tidligt har både læg og lærd vist anlæggene i Kirkjubøur interesse – ikke mindst hvad angår den gotiske domkirkeruin, i folkelige tale benævnt Magnuskatedralen eller blot Muren. Muren må betegnes som øernes mægtigste fortidsminde, og ingen andre steder på Færøerne findes fortidsminder af så monumental karakter som her på bispesædet.

Bevaringsmæssigt udgør anlæggene i dag hver på sin vis forskellige udfordringer. Siden 1800-tallet er nogle af monumenterne blevet underkastet flere undersøgelser, reparationer og genopmuringer end andre. Selv om der er foretaget mange slags undersøgelser som f.eks. murværksundersøgelser og diverse opmålingsarbejder, er anlæggene aldrig blevet underkastet egentlige bygningsarkæologiske undersøgelser.

Kirkjubøur. Forrest i billedet ligger resterne af kirketomten Líkhús i den stærkt eroderende skrænt; rester af nordmuren stikker op af terrænnet. Længere mod vest ses den hvidkalkede middelalderlige sognekirke. Ved begge kirker vidner kystsikring om havets stadige nedbrydning af kysten og trussel mod monumenterne. Lidt tilbagetrukket fra kysten ligger domkirkeruinen, Múrurin, og vest for den ses gavlen af bondegården, der er opført på kældermure af bispegården. Foto S. V. Arge 2002.

I forbindelse med at der nu forberedes en ny bevaringsindsats med udgangspunkt i Muren vil bygningsarkæologiske undersøgelser blive aktuelle. Med baggrund i en præsentation af monumenterne på det middelalderlige bispesæde i Kirkjubøur og dagens bevaringsmæssige situation – med hovedvægt på Muren vil betydningen af bygningsarkæologiske undersøgelser blive understreget som særligt satsningsområde.

Kl. 10.45 Lars Bock, arkitekt, lektor, Arkitektskolen i Århus, Danmark

Bygningsforståelse et led i en skabende proces.

Bygningsarkæologi og bygningsforskning kan ses som selvstændige discipliner der sammen med andre fag og forskningsområder bidrager til forståelse af vores bygningskultur – ja, til en fornyet eller revideret forståelse af arkitekturhistorien. Imidlertid er det oftest aktuelle indgreb i en historisk bygning, der er årsagen til at undersøgelser bliver foretaget. Undersøgelserne igangsat som forarbejder til projekter kan være mere eller mindre grundige, og det kan være endog meget forskelligt, hvilke tidsrammer bygningsarkæologen har at arbejde i, men det er et fælles træk ved alle undersøgelserne, at de griber ind i de valg, der siden bliver truffet i det efterfølgende projekt. Viden og holdninger brydes med hensyn til arkitektur og til nutidige nyttebetragtninger.

Til venstre. »Kontorsiloer« i lade fra 1850. Til højre. Boliger i fredet svinestald på Bidstrup Hovedgård. Illustrationer: Lars Bock.

Indlægget vil belyse hvorledes fagdisciplinen ”bygningsarkæologi” søges indpasset i undervisningen på Institut III ved Arkitektskolen i Aarhus. Her er det muligt at vælge en uddannelse der samler metodeindlæring, feltarbejde i praksis, rapportskrivning, bevaringsvurdering, programmering og projekt i en samlet proces over to adskilte semestre. Indlægget vil kredse om forholdet mellem på den ene side viden om objektet og på den anden side skabende formgivning.

Kl. 11.10 Kaffe/te.

Kl. 11.35 Niels-Erik Jensen, arkitekt, Nationalmuseet, Danmark

Digital dokumentation.

Indlægget vil være en case-story om dokumentation. Om hvordan Frilandsmuseet forsøger at finde vej fra de meget personlige måleblade med fluebensnoter, skitser og kaffepletter til den digitale/elektroniske dokumentation – uden at miste kontakten med bygningen.

For bygningsarkæologer er opmåling det grundlæggende værktøj for dokumentation af en bygning. Opmålingen giver det praktiske produkt, der gør det muligt at projektere på bygningen efterfølgende, men opmålingsprocessen giver først og fremmest bygningsarkæologen tid i bygningen til at lære den at kende og ”læse” dens historie.

Herregården Nørre Vosborg. T.v. Digital dokumentation. T.h. Digital dokumentation forarbejdet til formidling. Frilandsmuseets tegnestue 2004.

Frilandsmuseet er et bygningsmuseum, hvor dokumentationen af dem er grundlaget for deres flytning og genrejsning, for forskningen i dem, for deres pleje og vedligehold. og endelig er dokumentationen basen for den viden, museet skal videregive til vores publikum.

Vært for konferencen er INSTITUT 1

Konferencen støttes af

Læs mere om, hvordan man kan opnå støtte. Klik på logo'et

Til sidens top

Copyright © 2006-07 buildings-archaeology.net. Updated april 11 2007 | webmaster