|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Links |
![]() |
![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||
Tv. Mosjøen. et aftryk af et hus. I midten. Mosjøen, Sjøgata 23e. T.h. Puslespil. Foto Dag Nilsen, NTNU. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
PROGRAM FOR DEN NORDISKE KONFERENCE »BYGNINGSARKÆOLOGIEN FØR I TIDEN, I NUTIDEN OG I FREMTIDEN«. Fredag d. 13.4.2007 eftermiddag Kl. 12.00 Ola Storsletten, arkitekt, dr. ing., Norsk institutt for kulturminneforskning, Norge |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Bygningsarkeologien i Norge. Historik og udfordringer. Bygningsarkeologi i form av detaljerte undersøkelser og dokumentasjon av historiske bygninger har en lang tradisjon i Norge. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Til venstre oppmålingsskisser av den tidligere Nes stavkirke, som G.A. Bull gjorde med enkle hjelpemidler i 1855. Det oppmålingen eventuelt mangler i nøyaktighet, tar den til fulle igjen i sin detaljrikdom og i forståelsen for sammenhengen mellom de enkelte deler av konstruksjonen. Til høyre et skannet snitt gjennom støpulen ved Borgund stavkirke, som ble utført av firmaet Fugro a/s i 2004. Innmålingen av de mange detaljer er gjort med stor nøyaktighet og ble utført imponerende raskt. For den som driver bygningsforskning betyr den nye teknologien et stort skritt framover. Samtidig er det viktig ikke å tape nærkontakten med objektet! Hans-Jacob Hansteen, arkitekt, tidl. professor i Trondheim og tidl. byantikvar i Oslo, Norge |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Bygningsarkeologi den praktiske anvendelse og begrunnelse Det dreier seg om å ”lese” og avdekke tekniske, funksjonelle, arkitektoniske og historiske identiteter. Påstander
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ut fra eieres og brukeres synspunkt er teknisk og funksjonell identitet og tilstand de kritiske faktorene. Derfor vil integrerte undersøkelser som primært er begrunnet med tekniske og funksjonelle behov/argumenter ha lettest for å få gjennomslag hos byggherre/bevilgende myndigheter. For å promovere bygningsarkeologiens anvendelse bør vi altså tale om bygningsundersøkelser med under- og innordnet, men nødvendig bygningsarkeologi. Kl. 12.45 Frokost i Kunstakademiets arkitektskoles kantine. kl. 13.45 Cathrine Gerner Hansen, arkitekt, lektor, Kunstakademiets Arkitektskole, Danmark |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Opmåling som tegnet bygningsanalyse For bygningsarkæologien er den historiske bygning lige så vigtigt et dokument, som de skriftlige kilder er det for historikeren. Ligesom andre kilder, må de historiske bygninger derfor nøje undersøges og analyseres. Mit udgangspunkt er derfor, at enhver bygningsopmåling kan anses for at være en avanceret undersøgelsesmetode især hvis der er tale om en traditionel opmåling, hvor tiden ved objektet prioriteres højt. Med andre ord, hvor opmåleren indgår i en dialog med objektet, der består af tre elementer: At se, at forstå og at dokumentere. Mette Maegaard, arkitekt, lektor, Kunstakademiets Arkitektskole, Danmark |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Bygningsarkæologi kedeligt og farligt. Erfaringer fra undervisningen i bygningsarkæologi gennem 2 årtier. Kunstakademiets Arkitektskole har i mange år dannet ramme om en videnskabelig og kreativ tilgang til bevaringen af vor kulturarv. En lille gruppe studerende har hvert år deltaget i undervisningen for, hvordan et ideelt restaureringsprojekt udføres med hele den dynamiske proces fra forundersøgelser til selve projektet. Holder fordommene stik er bygningsarkæologi kedeligt og hæmmende for den skabende ånd? Eller har bygningsarkæologien bidraget med en større indsigt, og har de studerende kunnet anvende denne indsigt i den kreative proces. Hvordan ser fremtiden ud for bygningsarkæologi i arkitektfaget? Kl. 14.30 Peter Sjömar, arkitekt, tekn. dr., docent, Institutionen för Kulturvård, Göteborgs universitet, Sverige |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Bygningsarkæologi i et håndværksvidenskabeligt perspektiv. Holdningen til bygningsarkæologi og opmåling er blevet diskuteret over en lang årrække. Opmålingen og den bygningsarkæologiske metode har på trods af velunderbyggede argumenter tydeligvis ikke fået den position, som udøverne har ønsket. En forklaring kan være at ”aftagerne”(f. eks. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
videnskaben & kulturarvssektoren) ikke opfatter nytten af udførlige dokumentationer og nærgående undersøgelser af ældre bygninger på samme måde. Om dette er en rigtig antagelse stiller spørgsmålet sig hvordan den bygningsarkæologiske arbejdsmetode kan aktualiseres. En mulighed til fornyelse kunne være at åbne op for nye fortolkninger og for nye fortolkere. På Hantverksskolan i Mariestad ved institutionen för Kulturvård ved Göteborgs universitet har vi siden vort virke begyndte for snart ti år siden arbejdet med at undersøge og tolke de spor og aftryk som de historiske bygningsfolk efterlod sig. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
"Der Zimmermann" efter Jost van Amman: Beschreibung aller Stände, Frankfurt 1568. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
14.55 Kaffe/the og småkager. 15.25 Barbro Sundner, middelalderarkæolog, fil. dr. , docent, Lunds universitet, Sverige |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Bygninger i et arkæologisk perspektiv. Grænserne for det arkæologiske forskningsfelt udvides både i henseende til de tidsperioder, man studerer og det materiale, der arbejdes med. Bygninger af forskellig art og fra forskellige tider bliver et stadigt vigtigere kildemateriale i den arkæologiske forskning. Med nye holdninger er der også udviklet nye dokumentationsmetoder, som tillige har påvirket bygningsarkæologien. Bygninger behandles dog ud fra helt andre antikvariske vurderinger. Her stilles ikke krav på problembaserede undersøgelsesplaner, som man bl.a. kender det fra arkæologiske udgravninger, selvom bygninger aldrig kan siges at være fuldstændigt undersøgte. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Til venstre. Middelalderligt stenhus på Mårtenstorget i Lund. Til højre. Detalje af tagstolen på Glimmingehus fra omkr. 1500. Foto Ebbe Hædersdal 1993 og 1990. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kl. 15.50 Kari Uotila, bygningsarkæolog, fil. dr., docent, Åbo universitet, Finland | ||||||||||||||||||||||||||||||||||
Historisk overblik, dagens forskning og et blik på fremtiden indenfor bygningsarkæologien i Finland. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Mit indlæg fokuserer på tre hovedpunkter: 1. Uddannelsessituationen vedrørende bygningssarkæologi ved finske universiteter 2005-2010. 2. Niveauet for anvendelsen af digital dokumentation i forbindelse med feltarbejde, forskning og uddannelse. 3. Anvendelsen af 3d-modeller i forskning: case-studierne Kuusisto castel (Kustö slot, se billedet) og Hämä castel (Tavastehus slot). Kl. 16.35 Lene Gerd Larsen, arkitekt, lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole, Danmark. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Holmen den danske flådes og orlogsværftets hjemsted gennem mere end 300 år.
En historisk introduktion til de vigtigste bygninger på Nyholm. Herefter kan konferencedeltagerne selv promenere rundt på Nyholm. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Vært for konferencen er INSTITUT 1
Konferencen støttes af
Læs mere om, hvordan man kan opnå støtte. Klik på logo'et! |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Til sidens top | ||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Copyright © 2006-07 buildings-archaeology.net. Updated april 11 2007 | webmaster | ||||||||||||||||||||||||||||||||||