|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Links |
![]() |
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Froen gård, Frogn kommune Norge. T.v. Froen gård sett fra tunet. T.h. Salen slik den fremstår i dag. Jahnsen. Se ndf. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
PROGRAM FOR DEN NORDISKE KONFERENCE »BYGNINGSARKÆOLOGIEN FØR I TIDEN, I NUTIDEN OG I FREMTIDEN«. Lørdag. Workshop 1. Aud. 2. Kl. 9.00 Fremmøde: Opdeling i workshopgrupper. Kaffe/the med croissanter. Kl. 9.30 Kristin O Jahnsen, overarkitekt, Akershus fylkeskommunes kulturminneforvaltning & David Brand, arkitekt, Norge |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Froen gård, Frogn kommune Norge. Tilbakeføring av en 1700-talls festsal. Froen gård er et storgårdsanlegg fra 1767. Hovedbygningen ble fredet i 1923. Under siste verdenskrig ble ballsalen i 1. etasje og to tilstøtende kabinetter ødelagt av eier for å forhindre at okupasjonsmakten overtok eiendommen. Gulvene ble brutt opp og malte tekstiltapeter og brystningspaneler på veggene ble tatt ned og lagret uregistrert på gården. Fremdeles over 60 år etter, finnes mange av de opprinnelige interiørdetaljene lagret på gården. Det er igangsatt et prosjekt for å restaurere salen tilbake til sin fordums prakt. Arbeidet utføres av arkitekt David Brand i samarbeide med arkitektene Rune Jensen og Kristin O Jahnsen fra Akershus fylkeskommunes kulturminneforvaltning. Kl. 10.05 Peder Bøllingtoft, konservator, Kunstakademiets konservatorskole, Danmark |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Puds og overfladebehandlinger i romanske stenbygninger |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Undersøgelser af kalkbaserede bygningsmaterialer fra før portlandcementen er lav i forhold til moderne cementforskning. På Kunstakademiets Konservatorskole arbejder vi ud fra forskellige vinkler med at fremme forskningen indenfor historiske kalkbaserede mørtler, puds og stuk for at få en bedre forståelse af tidligere tiders produktionsmetoder, materialerne og applikationsteknikkerne. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Sct. Ibs kirke, Roskilde |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
De materialetekniske studier kan hjælpe bygningsarkæologien med at evaluere tidligere praksis, og skabe en platform for nyvalg af kompatible materialer til konserverings- og restaureringsarbejder. Undersøgelser i nogle af de tidligste stenbygninger fra danske kirker eksemplificerer hvordan konservatoren kan være med til opbygge ny viden.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
En »spekulativ« metode i bygningsarkeologi?
I arbeid med å utlede en bygnings historie vil det ofte dukke opp problematiske spor, hvor man er henvist til å gjøre mer eller mindre velfunderte gjetninger, og ikke sjelden kan i og for seg plausible begrunnelser for en mulig løsning stå i motsetning til like plausible begrunnelser for en annen løsning. Spesielt gjelder dette ved bygninger hvor en har lite arkivmateriale å støtte seg til. Jeg vil her peke på noe som kanskje kan utvikles til en metode for å tolke konkrete bygningshistoriske spørsmål og i noen tilfeller bli oppmerksom på spørsmål som ikke en gang er blitt stilt. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
T.v. Stavanger Domkirke. Plan. T.h. Vaernes kirke. Plan. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Metoden forutsetter et premiss som det nok fremdeles råder stor uenighet om, nemlig hvorvidt matematisk baserte metoder geometri og/eller tallforhold er benyttet i planleggingen av før-moderne bygninger. Ved analyse av målforhold i to norske middelalderkirker mener jeg å kunne forklare tidligere uløste problem ved bygningshistorien, bl.a. ved en sannsynliggjøring av noen opprinnelige intensjoner i planleggingen. Kl. 11.15 Gertie Ericsson, byggnadsantikvarie, Kulturen i Lund & Eva-Marie Nilsson, arkeolog, Inst. för arkeologi och antikens historia i Lund, Sverige |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kungshuset i Lund. I foråret 2006 og vinteren 2007 gennemførtes to mindre forundersøgelser af Kungshuset i Lund. De udførtes i et samarbejdsprojekt mellem Institutionen för arkeologi och antikens historia ved Lunds universitet, Kulturen i Lund og Riksantikvarieämbetet UV Syd. Kungshuset opførtes i 1578-84 i Lundagård som residens for Frederik II og rummer i dag Filosofiska institutionen ved Lunds universitet. Bygningen er et statsligt bygningsminde som forvaltes af Statens fastighetsverk og skal som offentlig bygning gøres tilgængelig som et led i universitetets fremkommelighedsproces. Forundersøgelserne skal give grundlag for at bedømme, hvilke adgangveje ind i bygningen, der vil give de mindste ødelæggelser. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ifølge det oprindelige forslag skulle en handicapvenlig entré placeres ved det femte vindue i nordfacaden, og den første forundersøgelse omfattede derfor partiet mellem det fjerde og det ottende vindue på denne facade. Den bygningsarkæologiske forundersøgelse gav mange resultater, men ikke tilstrækkeligt grundlag for at bedømme, hvorvidt forslaget var acceptabelt. Vanskelighederne bestod hovedsagelig i, at hele bygningen blev omfuget med cementmøtel ved Helgo Zettervalls ombygning af Kungshuset i 1870-erne. I anden etape gennemførtes derfor en forundersøgelse af kælderen og krybekælderen og de ældre mure der, som Otto Rydbeck havde fundet og dokumenteret i 1908. Hensigten var at afklare disse mures forhold til den |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
kvartsitmur, som indgår i nordfacadens murværk og er blevet tolket som den mur, der omgav den middelalderlige Lundagård. Ved samme forundersøgelse blev der desuden foretaget en nedbankning af fugerne i murværket omkring det femte vindue. Resultaterne fra begge disse forundersøgelser samt spørgsmål om metodik og historik vedrørende bygningen vil blive diskuteret i dette indlæg. Kl. 11.50 Christian R. Hemmingsen, vitenskapelig assistent, arkitekt, Institutt for Byggekunst, historie og teknologi, NTNU, Norge |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Bygningsarkeologi ” Å lese spor”. En prosessuell autentisk tilnærming til det å avlese spor som finnes i våre bygninger |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
I forbindelse med mitt diplomarbeide med tittel; Arkitektur og håndverk undersøkelse gjennom materialet tre, ved Institutt for byggekunst, historie og teknologi ved NTNU Høsten 2005, ble en særegen bearbeidingsteknikk i materialet tre som kalles for 'sprett-telgjing' undersøkt nærmere. Teknikken etterlater en overflate som gjenkjennes ved et karakteristisk fiskebeinmønster uten åpne sår etter innhogget. I Norge finner vi spor av denne telgjingen i hovedsak i trebygninger fra middelalderen, og teknikken har vært ansett som ikke å forekomme i bygninger etter 1537. Denne teknikken, og den "tause kunnskapen" som håndverket representerer, ble forsøkt forstått gjennom feltarbeid i Nordvest-Russland hvor teknikken har vært rekonstruert og gjennom en fenomenologisk tilnærming til sted og materiale i landskapet i Balsfjord, Troms i Nord-Norge. Dette ble gjort gjennom å felle trær i skogen, og gjennom å "kopiere" en konstruksjon som kalles for 'stav-line' med utgangspunkt i et enkelt redskap, en sprett-telgjingsøks, som ble ervervet under oppholdet i Russland. Teknikken og sporene som teknikken etterlater vil bli forklart med basis i de erfaringer som ble gjort i diplomarbeidet. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Jeg vil også stille spørsmål om det i tidligere tider kan ha eksistert en mulig håndverksutveksling mellom de nordiske landene og Russland gjennom pomorhandelen. (En handelsforbindelse mellom pomorene i Nordvest-Russland og folket langs kysten av Nord-Norge, fra ca 1740 til 1917). Dette vil jeg gjøre ved å vise til et isolert tilfelle hvor det finnes spor etter sprett-telgjingsteknikken, i en brygge på handelsstedet Kjerringøy i Nordland, bygd så sent som i 1820. Jeg kan også vise til nordnorske telgjings-varianter som bl.a. finnes i skjelter-bygninger som har paralleller til sprett-telgjingsteknikken, men som har et helt annen overflateuttrykk. Kl. 12.20 Frokost i Kunstakademiets arkitektskoles kantine. Kl. 13.20 Søren Vadstrup, arkitekt, Center for Bygningsbevaring, Danmark |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tårnby tømmeret det danske landbindingsværkshus middelalderlige rødder. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
De fire tidligere suler fra et højremshus i landsbyen Tårnby på Amager, dateret til 1435, er efter husets nedrivning genanvendt som en laftet bundramme til en brøndkasse. Ved brøndens sløjfning er tømmeret smidt ned i brøndhullet, hvorfra de blev udgravet af arkæologer fra Københavns Amtsmuseum i 1995. I dag er disse
kl. 13.55 Mia Geijer, antikvarie, fil. lic. doktorand vid KTH, Arkitekturskolan, Arkitekturhistoria, Sverige |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Magten over monumenterne bygningsarkæologi som formgivende faktor. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Vasaslottene er en gruppe bygninger som længe er blevet betragtet som monumenter og mindesmærker for vigtige hændelser og personer i svensk historie. Vasarenæssancen repræsenterer også en vigtig etape i Sveriges bygningshistoriske udvikling. I de seneste 150 år har Vasaslottene været udsat for mere eller mindre gennemgribende restaureringer, som har formet de bygninger vi kender i dag Det der kendetegner restaureringen af Vasaslottene er, at de i høj grad er en del av en offentligt sanktioneret kollektiv erindring. Det er på forskellig måde kommet til udtryk ved de gennemførte restaureringer. Faktorer, som har påvirket formgivningen, er praktiske hensyn, økonomiske forudsætninger, historiesyn, kunstneriske og kunsthistoriske opfattelser. Bygningsarkæologiens position som undersøgelses- og dokumentationsmetode i sammenhæng med restaureringer er successivt blevet styrket. Mindre opmærksomhed har man viet den indflydelse bygningsarkæologiske resultater har haft ved formgivningen af de historiske miljöer, som Vasaslottene udgør. Øverst th. Borggården på Örebro slot blev afrenset i forbindelse med en ompudsning i slutningen af 1950-erne. Bygningshistoriske spor, som med et slag ændrede synet på slottets historie, kom frem. En spektakulær strid om facadernes udformning fulgte. Th. Linköpings slots ældste bygningshistorie var længe ukendt. Bygningsarkæologiske undersøgelser i 1920-erne og 1930-erne vidnede om en middelalderlig historie som manifesterede sig i facaderne. Nye resultater blev opnået ved et omfattende bygningsarkæologisk forskningsprojekt i 1990-erne. Ny viden giver nye muligheder for formgivning. |
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Se resten af lørdagsprogrammet her |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Vært for konferencen er INSTITUT 1 Konferencen støttes af
Læs mere om, hvordan man kan opnå støtte. Klik på logo'et |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Til sidens top | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Copyright © 2006-07 buildings-archaeology.net. Updated april 11 2007 | webmaster | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||