|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Links |
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Beplantningen omkring vor bygningskulturarv. Bent Falk se ndf. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
PROGRAM FOR DEN NORDISKE KONFERENCE »BYGNINGSARKÆOLOGIEN FØR I TIDEN, I NUTIDEN OG I FREMTIDEN«. Lørdag. Workshop 3. Aud. 5. Kl. 9.00 Fremmøde: Opdeling i workshopgrupper. Kaffe/the med croissanter. Kl. 9.30 Bent Falk, arkitekt, egen virksomhed, formand for foreningen By og Land, Danmark |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Beplantningen omkring vor bygningskulturarv Vil man besigtige vore kirker er det bedst i vinterhalvåret. Der kan man iagttage de store bygningskroppe og se de bygningsarkæologiske spor, som tiden har skabt. Gennem århundreder stod de danske landsbykirker som fyrtårne i landskabet. De var den rejsendes pejlemærke. Nu er de gemt bag grønne mure. Kirkegårdenes stedsegrønne beplantninger gror i højde og bredde som store skærme, der slører bygningerne og ofte dækker træerne de spor, der har fortælleværdi for den bygningsarkæologisk interesserede. Rodnettet sætter sine spor med revner i murværket og de øgede ammoniakdampe sætter nu også deres grønne spor på vores bygningskulturarv. Kl. 10.05 Tone Marie Olstad, forsker, malerikonservator, Norsk institutt for kulturminneforskning, Norge |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Bryggen fra 1700-tallet med farger fra 1900-tallet; ønskelig med en endring? | ||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Bryggen i Bergen ble gjenreist etter brann i 1702. Bryggen er rester av en gammel havnebebyggelse med tradisjoner fra middelalderen langs østsiden av Vågen, Bergens sentrale havn. Omtrent ¼ av 1700-tallets bygninger er fortsatt bevart. De er oppført som tømrete loft i såkalte "gårder". En gård er en lang rekke bygninger på en eller to sider av en felles gårdpassasje og med delvis åpne svaler ut mot denne. I bakre del ligger en del steinkjellere som går tilbake til 14-1500-tallet. Området er i dag en levende historisk bydel på ca 13 mål (ca. 1,3 ha) med 61 fredete bygninger. Det Bryggen som man i dag forsøker å bevare for ettertiden, er en sum av forandringer som gjenspeiler endring i bruk og status. Store deler av Bryggens bygningsdetaljer og overflater er fra 1900-tallet, men det er fortsatt bygningselementer og malingflater bevart som kan gi informasjon om 1700-tallets eller tidlig 1800-tallets farger. NIKU har gjennomført årlige fargeundersøkelser av eksteriører på Bryggen siden 1999. Fargeundersøkelsene samler inn informasjon fra de eldste bevarte bygningsdelene, og fra de nyere. Det er et mål for fargeundersøkelsene at kunnskap om fargehistorikken skal kunne brukes som underlag for en totalvurdering av hvilke farger og overflater verdenskulturminnet Bryggen skal ha. Kl. 10.40 Ann-Charlott Feldt, antikvarie, Östergötlands länsmuseum, Sverige |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
S:t Lars-kyrkan i Linköping rapport fra en igangværende bygningsarkæologisk undersøgelse. Tårnet på S:t Lars-kyrkan i Linköping er ved hjælp af dendrokronologi dateret til ca. 1177, og en ombygning efter en brand er dateret til ca. 1330. Sandsynligvis har der før den romanske stenkirke været en trækirke. Der er bl. a. fundet en syldstensrække og ligstene fra tidligtkristne runeristede gravmonumenter, som opfattes som indikationer på en ældre trækirke. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
I april 2007 udføres en bygningsarkæologisk undersøgelse af S:t Lars-kyrkans tårn. Indlægget er en direkte rapport fra de igangværende undersøgelser, som har til formål at undersøge det middelalderlige murværk i S:t.Lars-kyrkan for at fastslå kirkens og tårnets forskellige byggefaser. Desuden skal bl.a. bjælkelagsniveauer, bygningstekniske løsninger og rumsfunktioner undersøges. De metoder, der anvendes er bl.a. udviklet ved de omfattende undersøgelser på Linköpings slot. I øjeblikket er man desuden i gang med planlægningsarbejder for at gøre S:t Lars-kyrkan mere tilgængelig bl. a. ved en ny udstilling i krypten, hvor murene efter den nedrevne romanske stenkirke stadig er bevaret. Resultatet af undersøgelserne i tårnet udgør en del af de vedblivende arbejder med at gøre kirken mere tilgængelig og af formidlingen af dens lange historie. I 2007 publicerer Östergötlands länsmuseum også et skrift om de omfattende arkæologiske undersøgelser, som udførtes under kirken i 1960-erne. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kl. 11.15 Mette Bye, ph. d.-studerende, Avd. f. teknologi, Programmet for bygg og miljø, Høgskolen i Sør-Trøndelag, Norge | ||||||||||||||||||||||||||||||||||
Melhus prestegårds plass i norsk restaureringshistorie og bygningsarkeologiens rolle. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
Prestegårdslåna på Melhus ved Trondheim er i arkitekturhistorisk sammenheng en enkel bygning, men en enkel bygning med en komplisert bygningshistorie. Det vi ser i dag, en |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Prestegårdslåna har vært en bygning med flertydig status, den var både privat bolig og offentlig embedsmannsbygning med prestekontor og samlingsrom for allmuen. Prestegårdene ble utpekt som bevaringsverdige tidlig på 1900-tallet, og mange ble listeført som administrativt fredet etter at Norge fikk sin første bygningsfredningslov i 1920. Skriftkildematerialet fra prestegårdens historie er omfattende og her finnes mange enkeltopplysninger om bygningens historie. Av nøyaktige beskrivelser, skisser og fotografier er det imidlertid lite å finne. Først i vår tid er bygningsmessige funn og tiltak dokumentert med beskrivelser og fotografier og bygningen undersøkt av teknisk konservator. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Mens monumentalarkitekturen var gjenstand for planlagte og begrunnede restaureringsarbeider, ble de private og halvoffentlige verneobjektene, særlig boligene, ombygget etter eiernes behov og behag, og tross vernestatusen med begrenset innblanding fra antikvarene. Dette er et fenomen som strekker seg inn i vår tid. |
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
En problemstilling for denne og lignende bygninger, som eksempler fra anonymarkitekturen, er hvordan manglende dokumentasjon ved ombygninger og restaureringer gjør det vanskelig å kartlegge bygningens fysiske historie. Er dette studieobjekter verdig kostbare bygningshistoriske undersøkelser? Hvilke muligheter og begrensninger har vår tids undersøkende metoder på slike objekt, og kan funnene ha betydning for bygningens bruk og videre skjebne? Prestegårdslåna er et av flere cases i en avhandling om restaureringshistorie i Norge der forholdet mellom vernefilosofi og restaureringspraksis undersøkes, med vekt på verneverdige trehus i bruk som boliger. Materialet brukt i denne presentasjonen er farveundersøkelser fra NIKU og skriftlige kilder fra Statsarkivet i Trondheim, tilrettelagt av Kristine Kaasa Moe og Bjørg Rugelsjøen i Prestegårdslånas Venner. Kl. 11.50 Vegard Røhme, arkitekt og håndverker, egen virksomhet, Norge |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Bygningsarkeologi i jordhus. Tidligere er det knapt gjort grundige bygningsundersøkelser i norske jordhus. Nå skjer det. Sommeren 2007 skal vi lete opp flest mulig jordhus i Akershus fylke, registrere alle og ”grave” oss gjennom et lite utvalg av dem. Akershus fylkesmuseum står bak prosjektet, og både arkitekter, teknisk konservator, geologer og håndverkere skal delta. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Noen sentrale spørsmål: Hva vil vi finne ut? Hvilke metoder skal vi bruke? Hva kan geologiske kart og jordprøver av vegger og byggegrunn fortelle oss? Hva får vi ut av intervjuer med mennesker som selv bygde jordhus på 1950-tallet. Hvordan skal vi formidle resultatene av prosjektet? Kl. 13.20 Karna Jönsson, byggnadsantikvarie, Riksantikvarieämbetet, Stockholm, Sverige |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
At beskrive kulturværdier eller hvad har bygningsarkæologi med det antikvariske arbejde at gøre. Kulturmiljøplejen skal være rationel, vi skal arbejde efter færdige mønstre og systemer, på blanketter skal vi registrere objektivt og måle i centimetre. Vi har trykte checklister og krydslister for lettere at kunne beskrive bebyggelsen har den personhistoriske eller samfundshistoriske værdier? Hovedbrud bliver der, når værdierne konkurrerer er alle værdier lige meget værd? Hvad skal vælges vurderes? Ofte kan man hæfte alle værdier på samme bygning. I alle vedligeholdelses- og plejeplaner for profane bygninger og kirker og i beslutninger om bygningsfredning skal der findes en værdibeskrivelse. Men hvad gør man, hvis nye eller supplerende historiske spor kommer frem i forbindelse med en restaurering? Jo flere personer og kompetencer, jo flere indfaldsvinkler. I forbindelse med f.eks. restaureringsarbejder tilfører håndværkeren sin viden om materiale, teknik og byggeri. Han ser bygningsfaser, spor efter værktøj og kommer sine forgængere nær. Men er der efterspørgsel efter denne nye og udvidede viden? Historien og værdierne er jo allerede beskrevet, og vi skal være rationelle. Nævner vi ordet bygningsarkæologi, så ser man for sig, hvorledes taxameteret tikker i takt med, at vi måler millimetre. Mange historiske beskrivelser er fra 30-erne. De er interessante ud fra den tids idéer og restaureringsideologiske tanker men vi har også et behov for at udvikle kundskaberne i forhold til vor tids indvundne viden. I dag betones alles ansvar for kulturmiljøet. For at leve op til dette så må kulturmiljøsektoren fokusere på at uddybe kundskaberne indenfor sit ansvarsområde og formidle det på en måde, som er engagerende. Vi kan ikke narre alle med gammel information i ny forklædning og skønne fotografier. Et stort spørgsmål er hvorledes opdateres det dynamiske indhold i den kulturhistoriske vurdering er der allerede en blanket eller må vi lave en ny. Kulturværdierne må have lov til at være dynamiske. De kulturhistoriske værdier er en del af et detektivarbejde, som søger sammenhængen mellem forskellige miljøer, mennesker og tider, og er det som giver os energi og inspiration til at fortsætte. kl. 13.55 Anders Myrtue, overinspektør, Odense Bys Museer, Danmark |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Odense Bys Museer og bygningerne |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Den fynske landsby. Foto Odense Bys Museer. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||
Odense Bys Museer er en gammel institution, grundlagt i 1860 længe før det næste museum i regionen, som blev etableret på Langeland i år 1900. På den baggrund har museet traditionelt haft et bredt udsyn både geografisk og tematisk. Vi har interesseret os for bygninger i den fynske region i langt over 100 år. Interessen har i varierende omfang været konkret, almen, forskningsorienteret, formidlings- eller forvaltningsrettet. I årene op til åbningen af frilandsmuseet Den Fynske Landsby i 1946 blev der samlet på og undersøgt ældre (17-1800-tals) landbygninger. Denne aktivitet er fortsat med varierende intensitet frem til i dag. Der er forsket systematisk i og arbejdes fortsat med særlige bygningstyper. I 1980erne gennemførtes en omfattende registrering af fynske bøndergårde fra perioden 1850-1925. Altid, men særlig efter 2001 har forvaltningsvinklen spillet en rolle for museet. Vi checker tusindvis af bygningssager og planer, og i de seneste år har museet udvidet sin bygningsindsats til på statens vegne at varetage sager vedrørende fredede bygninger. En nærmere redegørelse for ovenstående samt bud på hvad museet fik og får ud af indsatsen, og hvor vi skal hen med vores fokus på bygningerne, vil overinspektør Anders Myrtue, Historisk tid give nogle svar på i sit indlæg. Se resten af lørdagsprogrammet her |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Vært for konferencen er INSTITUT 1 Konferencen støttes af
Læs mere om, hvordan man kan opnå støtte. Klik på logo'et |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Til sidens top | ||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Copyright © 2006-07 buildings-archaeology.net. Updated april 11 2007 | webmaster | ||||||||||||||||||||||||||||||||||