|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Links |
![]() |
![]() |
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
T.v. Konsitoriehuset, Københavns universitet er et af søndagens ekskursionsmål. Tagværket er dog desværre ikke tilgængeligt. Foto. Ebbe Hædersdal 1985. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
PROGRAM FOR DEN NORDISKE KONFERENCE »BYGNINGSARKÆOLOGIEN FØR I TIDEN, I NUTIDEN OG I FREMTIDEN«. Søndag. Ekskursionsmålene. De konferencedeltagere, der har tilmeldt sig søndagens ekskursion, vil blive inddelt i fire grupper med ca. 32 deltagere i hver. Der er fire ekskursionsmål. 1) Ruinerne under Christiansborg slot, 2) Domhuset og Metropolitanskolen, 3) Konsistoriehuset og Professorboligen på Københavns universitet og 4) Ildebrandenes København. Gruppe 1 begynder med ekskursionsmål 1, gruppe 2 med ekskursionsmål 2, gruppe 3 med ekskursionsmål 3, gruppe 4 med ekskursionsmål 4. Alle grupper begynder simultant hvert sit sted kl. 9.30 og roterer siden, således at gruppe 1 kl. 10.30 er ved ekskursionsmål 2, gruppe 2 ved ekskursionsmål 3, gruppe 3 ved ekskursionsmål 4 og gruppe 4 ved ekskursionsmål 1. Der 40-45 minutter til hver rundvisning. Tredje rotering sker kl. 11.30 og sidste rotering kl. 12.30. Der bliver budt på lidt forfriskninger undervejs. Kl. 13.30 samles alle deltagerne for at spise m.m. Samlingssted meddeles under konferencen. Af hensyn til arrangementets afvikling bedes man overholde tiderne. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kl. 9.30, 10.30, 11.30 og 12.30. Ekskursionsmål 1. Ruinerne under Christiansborg slot. Guider: Kjeld Borch Vesth & Sidse Marie Brandt, arkitekter, Nationalmuseet |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ruinerne under Christiansborg. Foto Nationalmuseet. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
I kælderen under det nuværende Christiansborg Slot ligger ruinerne af Absalons borg og Københavns Slot. Københavns første borg blev grundlagt af Biskop Absalon i 1167. Borgen blev opført på en lille holm udfor Købmændenes Havn. Borgen var jævnligt under angreb og blev i 1369 indtaget af hanseaterne og revet ned. København havde fortsat brug for beskyttelse, og umiddelbart efter 1369 blev der anlagt en ny borg, Københavns Slot, ovenpå resterne af Absalons borg. Slottets grundplan fulgte i udgangspunktet Absalons borg, men som årene gik voksede slottet opad og udad. I 1731 blev Københavns Slot revet ned, ganske få år efter en omfattende ombygning. I forbindelse med opførelsen af det nuværende Christiansborg i 1907, dukkede ruinerne af de to gamle ringborge op. Allerede i 1902 var man ved en mindre arkæologisk udgravning stødt på resterne af Blåtårn, fangetårnet på Københavns Slot. Da der nogle år senere blev gravet ud til etablering af fundament under det nye slot, blev ruinerne af en hvid kridtstensmur blotlagt. Kridtstensmuren passede ikke umiddelbart ind i grundplanen for Københavns Slot, og det stod hurtigt klart, at der var tale om resterne af Absalons borg. Det blev efterfølgende besluttet at frilægge og overdække ruinerne af de to tidligere slotte, og siden 1924 har ruinerne været offentligt tilgængelige. Fra Absalons borg ses i dag dele af borgens ringmur samt fundamenter og bygningsdele fra flere teglstenshuse indenfor ringmuren. Der er desuden bevaret brønde, bageovn samt resterne af to tårne opført på ringmurens udvendige side. Fra Københavns slot er i dag bevaret dele af fundamentet fra den oprindelige ringmur, enkelte bygningsrester indenfor ringmuren samt betydelige murrester af borgens fangetårn, Blåtårn. Nationalmuseet gennemfører for tiden en restaurering af ruinerne, idet dele af ruinen var statisk ustabil. Under udgravningen i 1907-18 havde man blotlagt opfyldningslag under det bevarede murværk og ladet fyldlagene stå synlige i udstillingen. Udstillingskælderens klima bevirkede, at opfyldningslagene og jorden mellem de blotlagte fundamentsten udtørrede med efterfølgende udskridning til følge. De blotlagte jordlag søges nu stabiliseret ved etablering af nye lerpakninger. I forbindelse med restaureringsarbejderne gennemføres en ny bygningsarkæologisk dokumentation af de berørte bygningsdele. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kl. 9.30, 10.30, 11.30 og 12.30. Ekskursionsmål 2. Domhuset og Metropolitanskolen. Guider: Lene Gerd Larsen, arkitekt og konservator, lektor, Kunstakademiets Arkitektskole & Jørn Bredal Jørgensen, lektor, Kunstakademiets konservatorskole. Se også foredraget lørdag eftermiddag kl. 14.30 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ind under huden på Hansen og Koch er titlen på en nyligt publiceret afhandling om tre af arkitekten C.F. Hansens bygninger i København Domhuset, Vor Frue Kirke og Metropolitanskolen, hvis særkende er den rødbrune facadepuds, som gennem generationer har været et karakteristisk indslag i det københavnske bybillede. Siden slutningen af 1800-tallet har man ved de løbende vedligeholdelses- og restaureringsarbejder på de nævnte bygninger opretholdt facadernes rødbrune kolorit ud fra ønsket om at videreføre C.F. Hansens arkitektoniske intentioner. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Københavns Domhus. Et af C.F. Hansens sene udkast. Laveret tegning. Københavns Bymuseum. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Nye forskningsresultater gør imidlertid op med den gængse opfattelse af C.F. Hansens arkitektur for så vidt angår de tre nævnte bygninger. I nærværende indlæg fremlægges delresultaterne af et forskningsprojekt, som er gennemført i et samarbejde mellem Kunstakademiets Arkitektskole og Konservatorskole med udgangspunkt i de bygningsarkæologiske og arkivalske undersøgelser, som blev udført i forbindelse med Metropolitanskolens hovedistandsættelse i 1994. Formålet med de tekniske og arkivalske undersøgelser har bl.a. været at få kortlagt udbredelsen og anvendelsen af den bornholmske cement og dokumentere den tidligste anvendelse af denne cement ved større byggearbejder i København. Men undersøgelserne har ikke mindst givet et indblik i den ideologi og de holdninger til bevaring af vor kulturarv, som var fremherskende i det 19. århundrede. Under istandsættelsen af Råd- og Domhuset i årene 2002-2003 blev de bevarede pudslags historiske kronologi dokumenteret, og dermed kalk- og cementbindemidlernes nyere udviklingshistorie. Endelig er der i 2004-2005 gennemført uddybende arkivalske undersøgelser vedrørende byggesagen omkring Vor Frue Kirkes opførelse og den første store hovedistandsættelse efter kirkens indvielse. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kl. 9.30, 10.30, 11.30 og 12.30. Ekskursionsmål 3. Konsistoriehuset og Professorboligen. Guider: Ebbe Hædersdal, bygningsarkæolog, tekn. dr. & Ejvind Slottved, universitetshistoriker, Københavns universitet. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ved Frue Plads ligger Universitetsfirkanten med universitetets hovedbygning. Midt i karréen finder vi to interessante huse: Konsistoriehuset og Professorboligen. Konsistoriehuset. Konsistoriehuset er det eneste af oprindelig tre stenhuse i Universitetsfirkanten, der har bevaret sit middelalderlige ydre. Huset, der er opført i munkeforbandt, måler omkring 13 meter i længden og ca. 8 meter i dybden. Mod øst har huset en lille udbygning, der strækker ca. 3,5 meter frem fra østgavlen. Huset har én etage over en krydshvælvet kælder, der er forsynet med noget så usædvanligt for kældre som en kamin. Den lille østudbygning har et tøndehvælvet kælderrum, medens den i stueetagen er overdækket af et krydshvælv. Der er rester af røgkanaler i begge gavle. Konsistoriehuset har bevaret dele af sit middelalderlige tagværk af egetræ, som dendrokronologisk er dateret til ca. 1480. Tagværket var af den type, som kaldes for en langstol eller en kongestol, og er det indtil nu ældste daterede eksempel på denne type, som især optræder i Østdanmark. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Konsistoriehuset, Københavns universitet. Tagværket. Foto Ebbe Hædersdal 1985. Se de øvrige fotografier øverst på siden. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Huset indgik sammen med de øvrige stenhuse i den middelalderlige bispegård, som i 1539 kom i Universitetets eje. Sammen med nabohuset, Professorboligen, fungerede det til langt ind i 1600-årene som residens først for universitetets skatmester, siden for kommunitetets økonom (1572). Kommunitetet var en kongelig stiftelse fra 1569, som skulle anvende overskuddet fra sine landejendomme til bespisning af studenter. Navnet er stadig knyttet til den lange bygning mod Nørregade vest for Professorboligen. I 1563 var Konsistorium universitetets øverste styrende organ dog flyttet ind i den østligste to tredjedel af Konsistoriehuset, medens den vestligste tredjedel stadig tilhørte skatmesterens residens. Denne ordning varede ved til 1669, hvor Konsistorium endelig overtog hele huset. Spor i Konsistoriehusets sydfacade og skriftlige kilder antyder, at huset oprindelig havde et større rum mod vest og et mindre mod øst foruden rummet i østudbygningen. Ruminddelingen ændredes ved Konsistoriums indflytning i 1563 til et mindre rum mod vest og et større mod øst. Ved Konsistoriums endelige overtagelse gennemførtes en større ombygning i 1671, og en tavle med det kongelige monogram blev opsat på sydfacaden. Det lille tøndehvælvede kælderrum i østudbygningen blev i en lang periode brugt som studenterfængsel med sikkerhed fra 1608; men meget tyder på, at denne funktion strækker sig tilbage til omkring 1570. Væggene i det lille kælderrum er forsynet med indridsede navne på studenter fra 16- og 1700-årene, som måtte tilbringe en tid her. Professorboligen. Professorboligen, nabohuset mod vest, fremtræder i dag nærmest som et barokhus, men har betydelige rester af et middelalderligt stenhus i sine tykke mure. Professorboligen er ca. 19,5 meter lang og 10,5 meter dyb. Den er bygget op mod Konsistoriehuset uden en selvstændig østgavl, hvor de to bygninger møder hinanden. Da Professorboligen er dybere end Konsistoriehuset, har den dog en lille gavlstump i nord, der er sammenbygget med Konsistoriehusets vestgavl. Professorboligens middelalderlige forgænger har således været yngre end Konsistoriehuset. Ligesom dette har den en kælderkamin, hvoraf der kun er bevaret de borthuggede rester. I fylden ved kaminens fundament er der fundet rester af fugleben, og det synes derfor sandsynligt at her har været tilberedt mad. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Øverst tv. Professorboligen og Konsistoriehuset fra syd. Emil Clausen. foto o. 1900, Det kgl. bibliotek. Øverst th. Kaminfundament i Professorboligens kælder. Ebbe Hædersdal foto 1985. Nederst th. Hovedtrappen med farveafdækning. Lene Larsen foto 1991. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Professorboligen fungerede som tidligere nævnt sammen med Konsistoriehuset som residens først for universitetets skatmester, siden for kommunitetets økonomus. Først i en 1815 blev bygningen til professorbolig. I 1728 gik store dele af bygningen op i flammer i forbindelse med Københavns bybrand. Den nuværende bygning opførtes over resterne af den middelalderlige forgænger i 1729-32. Huset har én etage over kælderen og en udnyttet loftsetage. Hovedindgangen er placeret i husets midte i nord. Trapperummet ud for hovedindgangen gav adgang til de forskellige dele af huset. Mod øst lå den daglige bolig, mod vest de finere, repræsentative rum. I kælderen lå køkkenet og tjenestefolkenes værelser. I loftsetagen fandtes yderligere et par stuer. Professorboligen er ligesom Konsistoriehuset særdeles veldokumenteret i universitetets arkivmateriale. Derfor kan de fleste bygningsarkæologiske iagttagelser i de to huse foruden døre, vinduer, paneler m.m. nøje tidsfæstes. En farvearkæologisk |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
undersøgelse i 1992 afslørede over 20 farvelag i flere af rummene, og i den fine stue fandtes et smukt regencemaleri (ca. 1740) på et af vinduespanelerne. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kl. 9.30, 10.30, 11.30 og 12.30. Ekskursionsmål 4. Brandenes København Guide: Peter Kristiansen, arkitekt, museumsinspektør, Rosenborgsamlingen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Københavns ældre bygningsmasse er i voldsom grad præget af de tre store katastrofer i nyere tid som har overgået byen brandene i 1728 og 1795 samt det engelske bombardement i 1807. Da de tre katastrofer har hærget hver sin del af byen, har det også medført, at der stort set ikke er huse tilbage fra tiden før 1728. Af samme årsager er der bevaret |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
meget homogene kvarterer genopbygget umiddelbart efter brandene. På grund af de store ødelæggelser som brandene medførte i residensbyen, skete genopbygningerne under bevågenhed fra allerhøjeste sted. Lovgivning om f.eks. bygningsmaterialer og gadebredder blev skærpet hver gang og de bedste arkitekter leverede mønstertegninger eller gik aktivt ind i genopbygningsarbejdet. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Vært for konferencen er INSTITUT 1 Konferencen støttes af
Læs mere om, hvordan man kan opnå støtte. Klik på logo'et |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Til sidens top | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Copyright © 2006-07 buildings-archaeology.net. Updated april 11 2007 | webmaster | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||